Hva’ sagde de?

Sidste onsdag begynder vi at se et lille antal af migranter bevæge sig i vandet rundt om hegnet ind til Ceuta. Men lige pludselig så vokser det så større og større, så vi lige pludselig ser altså hobetal, ti tusinder af migranter bevæge sig både i vandet og prøver at krænge sig rundt om hegnet, der går ud i vandet. Vi ser folk i baderinge, vi ser folk i redningsveste, vi ser endda også folk i små gummibåde. Jeg ser billeder af en ung teenager, der har fire baderinge på sig, en om livet, to ved højre hånd, en ved venstre hånd. Og bag ved den her teenagerdreng, der ligger i gummiringene, kan man se, at der simpelthen bliver kørt borgervæk med ligposer på. Vi kan se, at der er kvinder, der er børn, men langt de fleste, det er unge marokkanske mænd, der simpelthen jubler, når de kommer forbi de spanske grænsevagter. Lige pludselig er alles øjne i Europa rettet mod Ceuta, og alle spørger: Hvad er det, der sker her? Ceuta, den spanske enklave i Marokko, er den seneste uge blevet et mikrokosmos for hele Europas udlændingedebat. Omkring 60.000 migranter svømmede tidligere på ugen fra Marokko til Ceuta. Først frygter man en ny flygtninge- og migrantkrise som i 2015, og Spanien får skylden. Meloni mener, at Spanien ikke gør nok for at beskytte EU's ydre grænser, det skriver hun på X. Derefter bliver Marokko anklaget for at bruge deres egne borgere som et politisk våben. Og selvom størstedelen af migranterne nu har indset, at de satte livet på spil for ingenting og er tilbage i Marokko, så fortsætter den store diskussion: Hvorfor og hvordan kunne så mange mennesker krydse grænsen til Spanien på så kort tid? It's a bad life in Morocco. That's why we get swimming to here. Og det handler genstart om i dag. Jeg hedder Simon Stefanski. Velkommen tilbage, Victor. Tak. Og velkommen i studiet. Mange tak. Du er nærmest lige landet fra exclaveen, hvordan skal man sige det, Ceuta? Ceuta. Altså, jeg har slåsset lidt med det, blandt andet har min far ringet, fordi han tidligere har været der selv som sømand og sagt, det hedder Ceuta. Men de lokalt dernede siger Ceuta. Ceuta. Okay, men det siger vi. Ja. Jeg var selv i Melilla, da noget lignende skete, den anden spanske exclave i Marokko, for en del år siden. Det er jo det der er så syret, det der med, at man står i Marokko. Der er ikke et eneste værtshus, hvor man kan købe bajer, og så går man igennem de der tre høje pigtrådshegn, og så pludselig så flyder det med vin og pølser, ikke? Jo. Det er på den måde skørt sted, at man befinder sig i Spanien. Man er altså i toppen af Afrika, i spidsen af Afrika. Unfolding disaster in a tiny Spanish territory. 60,000 people pour across the border from Morocco into Ceuta. Victor, det der har været særligt også ved den her historie, det er, at den har altså taget nogle drejninger i løbet af den uge, ikke? Det må man sige. Altså, jeg har også til tider været lidt forvirret, for at være ærlig. Altså, de allerførste overskrifter, hvad er det for nogle, når man ser de her billeder af de mange tusind mennesker, der har svømmet ind i Ceuta? Jamen, vi får jo nogle ret bombastiske overskrifter, altså at Ceuta, Spanien, Europa bliver overrendt af migranter, de stormer hegnet. Lige nu bliver der trukket paralleller til 2015, hvor vi jo så op mod en million flygtninge og migranter gå op langs Europas motorveje, også i Danmark, E45, vi kan huske det sikkert alle sammen. Men allerede ret hurtigt efter, så finder vi ud af, at historien er en anden. Victor Skrød Fris er min kollega her i DR. Han er udlandsjournalist, og så er han netop vendt hjem fra den spanske eksklave Ceuta. Jamen det er jo et stykke land, der ligger på den afrikanske kyst og som grænser op mod Marokko. De har deres eget styre, men hører ind under Spanien. Så det er i princippet et stykke EU, der ligger der i Marokko. You're local here? Yes. I Ceuta, der har han mødt og talt med både de bekymrede lokale... And what has happened the last couple of days? I don't know. ... med de nyankomne migranter... Are you from Morocco? Okay. Where in Morocco? ... og så har han oplevet, hvordan det egentlig ser ud, når omkring 60.000 marokkanere pludselig ankommer til et område, der kun er lidt større end Færøerne og normalt kun har 80.000 indbyggere. How did you experience it? How did it feel? Afraid. Allerede da vi stiger af færgen, kommer ud på gaden, der kan vi se, altså der kører sådan nogle store militærhummers rundt med store maskingeværer på toppen. Der er politi rundt, man kan hele tiden se de blå blink. Og så ser man så migranter i mindre og større grupper gå rundt i gadebilledet. Og man kan mærke, at der er en urolig stemning. Og bare det, at nærmest befolkningstallet bliver fordoblet på 24 timer, er jo, altså det kan man godt selv sætte sig ind i. I'm from Morocco. Okay. And what's your name? My name is Sohaib. Sohaib. How do you spell that? I have 17 years old. Du kommer jo også hurtigt i tale med nogle af de mennesker, som er svømmet ind i Ceuta. Hvem er den første, du taler med? Jamen sammen med fotografen Umid, så finder vi altså nærmest lige ude foran vores hotel, Sohaib, som er en 17-årig marokkaner, der ligger på et fortov og forsøger at sove. You came today at five o'clock? Yes, in 5 p.m. Did you go on water? Yes, in water. In swimming. Swimming in water, I think three hours. Three hours. Han er taget alene afsted, 17 årig, og som så mange andre har han drømmen om et bedre liv i Marokko, og han siger, der er ingenting for ham der. Why did you come today? Today because my friends tell me... Your friends told you to go? Yes. Yes, my friends in Casablanca. Så er han sulten, han er tørstig, han har kun lige en kvart flaske vand. Hans plan er, at han vil søge asyl og få et eller andet måde opholdstilladelse og komme videre ind i EU. Det er drømmen. Men hvad havde han regnet med? Nu ligger han på et fortov og er tørstig og sulten. Hvad havde han regnet med, at der ville blive taget imod ham med åbne arme? Det, der hurtigt går op for mig, det er, at der ikke er nogen fra kronmedplanen for mange af dem, jeg tager dermed. Der er ikke meget andet end, de har fået at vide, at dørene er åbne til Spanien og til EU, så det er bare med at komme afsted. De er fulde med strømmen. Hvad fortæller 17-årige Souhaib om den tur, han har været ude på? Jamen, det har været krævende. For flere af dem her hører vi jo, at det har taget flere timer for dem. Det, man også kan se på billederne, er, at mange af dem er ikke dygtige svømmere. Og det ender jo også med at koste op til omkring 100 mennesker, man nu har talt op, der har mistet livet. Og jeg tror ikke, de er færdige med at fiske folk op endnu. Nej, det tror jeg heller ikke. Altså, det er jo med livet som indsats. Hvad er det, der får de her mennesker til at sætte livet på spil for at svømme ind i den her spanske enklave? Det er drømmen om et bedre liv. Og det, jeg spørger flere af dem, jamen, er det værd at sætte dit liv på spil for det her? Og de siger, jamen, der er ikke noget liv i Marokko. Vi kan ikke få noget arbejde. Vi kan ikke få en tilværelse til at fungere. Der er kun én vej, og det er at komme til Europa. Og det har man jo hørt før fra masser af unge mennesker, der har migreret igennem mange år mod Europa. Det, som er det store spørgsmål her, det er jo: Hvorfor lige nu? Hvorfor så mange lige præcis på det her tidspunkt? Får du en idé om det, da du taler med nogle af de her mennesker? Der tegner sig et klart billede for dem, jeg taler med, at de har set noget på sociale medier, eller de har talt med deres venner, som har sagt: Nu er grænserne åbne til Spanien. Det er nu, vi skal afsted. Hvad er det, de har set på sociale medier? Der har været et hav af forskellige indlæg fra alle mulige Facebook-grupper, på TikTok, på Instagram. Man kan se, der er nogen, der har lagt et kort op, at man skal tage til Fnideq, den sidste by inden Ceuta i Marokko, og der skal man svømme til. Der er ligesom lavet kort til. Der har også været Facebook-grupper, det her Financial Times afdækkede, hvor der er blevet solgt våddragte, svømmefødder og så videre for at gøre turen nemmere. Og så har der simpelthen også været folk, der har sagt, nu er dørene åbne. Så er der også nogen, der har set, at der er nogen, der er kommet igennem, altså dagene op til det her, det at kunne lade sig gøre. Og det her mulighedsvindue, der bliver beskrevet på sociale medier, som så mange mennesker til at tage afsted, handler blandt andet om nogle af Spaniens nye love og en højesteretsdom. Ja, altså i juni, der er der en højesteretsdom, som siger, at man ikke bare kategorisk på samme måde, som man gør gennem fastlandet, så kan man ikke afvise migranter, der tager gennem søvejen. Derudover har den spanske regering også sagt, at man vil give over en halv million illegale migranter opholdstilladelse i første omgang et år. Det man skal forstå ved den beslutning er, at det hovedsageligt er folk fra Latinamerika og folk, der taler spansk, der har fået det her opholdstilladelse, og altså ikke marokkanere. Men det er de her to højesteretsbeslutninger og den her beslutning om at give illegale migranter opholdstilladelse, der på en eller anden måde er blevet vækstet til, at nu dørene er åbne til Spanien. Og også det, der får andre europæiske topledere til at slå meget hårdt ud efter Spanien. Det må man sige. Den første europæiske leder, der reagerer, er Italiens premierminister Meloni, der sammen med den finske indenrigsminister vil smide Spanien ud af Schengen, altså ud af EU-samarbejdet om åbne grænser. Italy, which is threatening to suspend its free border movement between Spain and Italy. Mette Frederiksen vil heller ikke udelukke den mulighed. Statsminister Mette Frederiksen kræver nu sammen med 20 andre europæiske stats- og regeringschefer handling. Og det, der ligger under den trussel, det er selvfølgelig en anklage mod den spanske regering, at de er ansvarlige for, at det her kunne ske. I et fælles brev skriver de, at det er afgørende, at der er kontrol over EU's grænser. Der må vi hellere lige slå fast, Victor, at den her eksklave, Ceuta, er det overhovedet en del af Schengen-samarbejdet? Nej, det er det ikke. Og det er det ikke, fordi de her to eksklaver, Melilla og Ceuta, ligger på det afrikanske kontinent, og man har godt kunne forudse, at der måske ville komme mange migranter over, hvis det var sådan, at de kunne rejse direkte videre til Spanien, hvis de fik adgang igennem grænsen. Så hvad er meningen med, at Meloni og Frederiksen truer med at tage Spanien ud af Schengen-samarbejdet, hvis den her eksklave slet ikke er en del af Schengen-samarbejdet? Jamen det, man jo frygter, det er jo, at der kommer folk over og så søger asyl, og så får opholdstilladelse og kan rejse videre ind i EU. Men det er jo også, at Spanien skal til at få styr på den her situation. Og når du taler med nogle af de lokale i Ceuta, hvordan har de det så med, hvordan deres egen regering håndterer det, og hvordan har de det med truslerne fra jo blandt andet Meloni? Jeg taler blandt andet med Estefania Gonzalez, en ung studerende, der er meget oprørt over den her situation. Hun siger, at for det første så skal den spanske regering gøre noget, men hun føler sig også lagt i stikken af de andre EU-ledere, fordi hun siger, det er os, der lever med konsekvenserne. Og så peger hun jo også på noget, som er, at dem, der har modtaget flest illegale migranter i 2025, jamen det er ikke Spanien, det er ikke Grækenland og det er Italien. Så når Meloni, premierministeren i Italien, siger, at det er Spanien, der skal ekskluderes fra Schengen-samarbejdet, så synes hun, det er hyklerisk. Thousands of immigrants come into Italy every day, and you say that 50,000 people coming here, it's a lot, that we have to go out of Schengen. I’m hypocrite. Så, vi har altså de her vanvittige billeder. 10.000 vis af mennesker, som kommer ind i det her lille stykke. Spanien, europæiske ledere, som er rasende, som er bange, som mener, at den spanske regerings udlændingepolitik er i gang med at skabe et nyt 2015. Men så kommer der på en måde en ny vinkel på historien, sådan som Daneskride frem. Pludselig så begynder man at tale om, hvorvidt det er Marokko, der i virkeligheden er i gang med at prøve at bruge den her menneskemængde som pression mod Spanien. Og er der nogen af de migranter, som du taler med, som kan bekræfte den her teori om, at Marokko i virkeligheden har en finger med i spillet? Alle dem, jeg taler med, de siger, at de marokkanske grænsevagter, de prøvede at stoppe dem, men de sniger sig udenom og kommer videre. Men der er altså flere aviser, der har talt med migranter, som siger, at de blev hjulpet på vej af de marokkanske grænsevagter. Og mange af de spanske aviser konkluderede altså, at alene det, at så mange mennesker kan komme over på én gang, jamen det må simpelthen være fordi, at de marokkanske grænsevagter ikke havde gjort deres arbejde ordentligt. Hvilken interesse skulle Marokko dog have i at hjælpe 10.000 vis af marokkanere ind i Ceuta? Jamen, de ved, at de kan bruge det som politisk pressionsmiddel. Det har man set tidligere, blandt andet i 2021. Omkring 8.000 migranter har de seneste dage krydset grænsen fra Marokko til den spanske enklave. Det er sådan, det skal man lige forstå, at Marokko gør krav på Vestsahara, der ligger ved siden af. Det er utroligt komplekst. Her er der en selvstændighedsbevægelse, og lederen af den her selvstændighedsbevægelse, han fik corona tilbage i 2021. Her vælger spanierne at hjælpe ham og flyve ham til Spanien for at behandle ham. Og det gjorde simpelthen marokkanerne rasende. Og kort tid efter så så man op mod 10.000 migranter storme grænsen ved Ceuta. Men noget af det har at gøre med forholdet mellem Spanien og Marokko. Når det fungerer, så fungerer grænsen også. Hvad skulle være årsagen til den her gang, at Marokko har lyst til at lægge pres på Spanien? Jamen, de spanske medier og folk med indsigt i den her historie, de siger, at den spanske premierminister Sánchez har fornyligt været i Algeriet, og det har hans indenrigsminister også. Og årsagen til det er, at de gerne vil knytte tættere bånd til Algeriet, fordi de har naturgas, som Spanien har brug for. Algeriet og Marokko har ikke et godt forhold. Så det, at premierminister Sánchez har været i Algeriet for at knytte tættere bånd med dem, skulle have gjort Marokko rasende igen, og derfor kunne det være et incitament til, at man ville hjælpe de her migranter til at komme til grænsen. Det man jo bare må sige, det er, at hvis Marokko ønsker at bruge migranter som pression, så ser det jo også ud til at virke. Fordi det får jo hele Europa til at gå i panik, det her. De her spekulationer, de bliver jo til alle mulige forgreninger på højrefløjen og venstrefløjen om, hvem der måske i virkeligheden står bag. Der er Per Clausen fra Enhedslisten, som mener, at måske har Israel og USA i virkeligheden en stor interesse i at lægge pres på Spanien. Man taler også om Rusland. Altså, spekulationerne løber løbsk nu, fordi det er noget, som virkelig går ind og skader og splitter Europa. Hvad siger Marokko selv til anklagerne om, at de i virkeligheden har en finger med i spillet? Deres indenrigsminister har været ude og afvise det her. De siger, at det er noget, der er sket på sociale medier. Det er menneskesmuglere, der har været med til at sætte det her i værk. Det er ikke deres skyld. Og de siger også, at Marokko er en troværdig samarbejdspartner, når det kommer til at holde grænsen lukket. Noget i øvrigt, som også bliver bekræftet af Spaniens regering og premierminister Sánchez, som også har været ude at sige, de stoler stadig på Marokko, men det er der jo ikke alle i Spanien, der gør. Nej, og man kan jo sige, samarbejdet mellem Spanien og Marokko om at holde grænserne lukket er jo en meget, meget vigtig del af Spaniens grænsekontrol. Altså, de er jo også dybt afhængige af det her land. De er nødt til at have et godt forhold til Marokko. My name is Ahmed. Ahmed. And last name? Mahraoui. Mahraoui. From Morocco. Så får historien en form for nyt vendepunkt, for fra at vi har talt om de her 60.000 migranter på et spansk område, så ser vi jo lige pludselig, at rigtig mange af dem begynder at vende tilbage til Marokko. Hvordan foregår det? Vi taler med flere den første nat, som simpelthen er sultne, trætte. De kan ikke finde en ordentlig sted at sove, og de føler sig ikke godt behandlet i Ceuta. And you're going back? Yeah, I'm going back. It's very angry. Jeg møder en mand i sluttyverne den første aften, jeg er der, og jeg kan se, han ligesom går den anden vej end de andre, og jeg spørger ham så: Hvad sker der? Jamen, han havde så simpelthen været der i nogle dage. Han har ikke fået noget at spise. Han har fået meget lidt vand. Han har følt sig dårligt behandlet. Han havde troet, at der ville være, altså han blev modtaget mere med åbne arme. Det skete simpelthen ikke, og derfor så tænkte han: Jeg er nødt til at tage tilbage, fordi det her, det er heller ikke nogen fremtid for mig. Men det, som jeg hører fra mange af dem, jeg taler med, det er: Jamen, det kan godt være, at vi vender tilbage nu, men vi kommer altså tilbage igen. De har ikke opgivet. Nej, mange af dem siger til mig: No Morocco, viva España. Størstedelen vender ret hurtigt tilbage til Marokko, men der er også nogen, der bliver og prøver at se, om de kan gemme sig, måske få asyl en dag. Og en af dem er 17-årige Souhaib, som du talte om før, som du fandt sovende på fortovet. Hvorfor vil han prøve at blive, selvom han ligger der og nærmest ikke har noget sted at sove, nærmest ikke har noget vand tilbage? And I have the... Kom on, the... مشاكل, problemer i mit hus, and I don't have the money. Livet hjemme i Marokko, han siger, der er ikke nogen fremtid. Der er kun EU. Der er ikke andre muligheder. Så derfor så er han villig til for det første jo at sætte sit eget liv på spil for at komme over, men han er også villig til at stå ret meget igennem for at få asyl. Men når nu størstedelen af de her 60.000 mennesker er taget tilbage til Marokko, betyder det så også, at den politiske debat i Europa er forstummer? Nej, det kan man ikke sige. Tirsdag formiddag blev der afholdt krisemøde mellem EU's ministre. Her kommer det blandt andet frem, at EU har registreret flere tusind falske artikler og opslag på sociale medier fra russiske aktører om netop Ceuta. Minister Morten Bødskov siger, at det er et klart forsøg på at destabilisere Europa, lyder det. Og derudover så blev der udtrykt en fælles opbakning og ros til den spanske håndtering af situationen. Faktisk så var der ros fra alle EU's ministre til den spanske regering for at handle hurtigt og stoppe strømmen brat, langt de fleste migranter er vendt retur til Marokko. Og så en enighed om en øget kontrol med EU's grænser. Vi skal have mere fokus på den grænsekontrol, som landene i EU's nærområder, den skal gøres bedre. Man kan meget hurtigt mærke, at Ceuta er blevet en kampplads for hele Europas migrationspolitik. Blandt andet er jeg til en demonstration søndag aften, hvor de lokale Ceutaer mødte op foran regeringsbygningen for at demonstrere mod Pedro Sánchez og hans måder, og regeringens måder at håndtere den her situation på. Den spanske premierminister. Ja, men også deres forhold til Marokko, at der skal gøres noget her, fordi de kan ikke blive ved med at have den her trussel liggende lige på den anden side af grænsen. Men til den her demonstration, der sker der noget. Lige pludselig så bliver der foldet et kæmpestort banner ud, hvor der står, at Spanien fortjener remigration. Og det står på engelsk, hvilket jeg studsede over. Okay, so first of all, what is your name? Maximilian Merkel. Jeg finder så ud af, at det er en tysker, Maximilian Merkel, der er forbiperson for Generation Identitær i Tyskland, som er taget hele vejen fra Tyskland til Ceuta for at komme med det her budskab. I'm here to protest for the Safe Europe Act. We want to show every European that there is a solution. Han siger jo, at det her beviser, hvor skrøbelige EU's grænser er, og hvor meget Europa har brug for det her meget omdiskuterede begreb at remigrere folk i hele Europa. Other people from the peninsula came here to divide the Ceuta citizens. Og Estefania Gonzalez, der er en af de lokale fra Ceuta, der var mødt op til den her demonstration, jeg talte også om hende før, hun var vred over, at lige pludselig så skulle Ceuta bruges som politisk kampplads for alle i Europa, fordi hun siger, det her er vores problem, det er os, der lever med problemerne, det er ikke jer. We are also here protesting about that, that we don't want a Ceuta divided. Hvad gør Spanien og EU for, at det her ikke sker igen? Altså den spanske indenrigsminister var tog ret hurtigt til Ceuta og forklarede, at situationen var under kontrol. Det mener man selvfølgelig ikke i Ceuta, at den er overhovedet, men han var lynhurtigt ude og sige, det her skal vi nok få styr på, både tilnalt til de lokale, men selvfølgelig også til EU-lederne om, at Spanien har styr på situationen. Helt konkret gør man det, at man sætter en 500 meter lang flydende barriere op ud. Lige der, hvor alle de her mange tusind migranter er svømmet forbi, simpelthen for at sige: Nu stopper vi det her. Victor, du er som sagt lige kommet hjem derfra og har været der i nogle hektiske døgn. Hvad tager du selv med hjem fra den her spanske enklave? Jamen uanset hvad der er let op til det her, og hvem der måske har skylden, så må man bare sige, at når man tænker på alle dem, der er døde, alle dem, der er blevet hevet op af vandet, livløse med en drøm om et bedre liv, de møder, der står på Marokkos kyst og græder, fordi de ikke kan komme i kontakt med deres sønner, der er svømmet afsted, så må man bare sige, uanset hvad, så er det en kæmpe tragedie, det her. Og 17-årige Souhaib, som du talte med, som du mødte på et fortov, og som valgte at blive der nogle ekstra dage der i Ceuta, er han der stadigvæk? Nej, han er vendt hjem igen. Jeg fik en WhatsApp-besked fra ham, hvor han siger, at han skal aldrig nogensinde tilbage til Ceuta, og han skriver, at der var sult, der var tørst, folk døde rundt i gaderne. Ceuta vil ikke have os, og jeg kommer ikke til at komme tilbage igen. Men udfordringen for ham er, som han også skriver, at jeg kan heller ikke blive i Marokko. Slut på dagens program. Satar med Christine Let Schjødtze, Signe Staggaard, Kry Bak Jensen, Søren Elbæk, Line Fabricius, og jeg hedder Simon Stefanski. Mens du holder sommerferie, fortsætter djævlen i detaljen med at gå helt tæt på forbrydelser fra før og nu. Hør for eksempel historien om den danske pirat Mads Stis. Drengbrunier klirer og tunge støvler hamrer mod trapperne. Mads Stis står allerede klar i enden af piraternes hurtige, lette angrebsbåde. Nogle af folkene fra handelsskibene bliver smidt over bord, mens andre bliver dræbt, og Mads Stis mænd spilder ikke tiden. Tag din ugelige true crime-historie med i tasken, uanset hvor du holder ferie. Find Djævlen i detaljen i DR Lyd. Download DR Lyd-appen. Her kan du også høre alle DR's radioprogrammer og podcasts.

Hva’ sagde de?

Migrantkaos i Ceuta

Migrantkaos i Ceuta